Udvalgt indlæg

Hvad er kjolens navn ....Kjunika1 ....24....

Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

lørdag den 26. september 2015

Flere Sjove Riller 2+2....

Siden sidst har jeg eksperimenteret videre med de "Sjove Riller"

Sjove, fordi retstrik plejer at kede mig, men her sker der noget.

Der arbejdes med to farver, der giver en skøn effekt.

Der måtte en lidt anden konstruktion til trøjen end på vesten, da rilleeffekten opnås ved at strikke frem og tilbage.

Jeg fik lyst til at lave en vamset efterårstrøje. Cottonwoolen blev lagt dobbelt og pinde nr 5 fundet frem.

Det giver hurtigt et resultat, der kan ses.

En trøje til barnebarnet str 4 år i farverne skifer og lys rullesten, blev til denne lækre, bløde sweater.



Jeg brugte 210 gram - god stor, så den passer et stykke tid. Flotte farver sammen.

Jeg skulle jo have strikket et par stykker mere, for at kunne lave en opskrift - så det blev også til en i pigefarver.


Denne str 1 år har jeg brugt 136 gram i dobbelt cottonwool

Men hold da op, hvor kunne der laves mange flotte farvekombinationer


Opskriften kan købes på ravelry eller på min FB-side "Hobittens Strikkemasker"

Og bare lige til en orientering: 10 arbejdsdage tilbage

Det dur!

God weekend

torsdag den 17. september 2015

Sjove Riller ...efterårslunt

Sjove Riller 2 + 2 er stadig sjov at strikke

Der er mulighed for så mange farvekombinationer

Jeg fik lyst til at lave en lun efterårsvest til Ditlev

Dejligt med lidt lunt i børnehaven og kan forhåbentlig kan den være med til at forebygge forkølelserne

Heldigvis var han også indenfor rækkevidde, så jeg kunne tilpasse vesten til netop ham

Garnet er Coast (dobbelt) på pind 4. Strikkefastheden var ikke hel korrekt, så lidt justeringer 

måtte til undervejs.


Jeg har brugt ca 20 gr i fv Nutmeg og ca 70 gr i fv Varm Brun til str 3½ år eller brystmål 55 cm



Opskriften Sjove Riller findes her

Der har været lidt diskussion frem og tilbage med mig selv om, modellen var for tøset. Jeg synes det egentlig ikke, men det afhænger jo af farvevalget.

Derfor spurgte jeg også Ditlevs mor, om hun ville give ham den på.

Sød som hun er, sagde hun, at den ville være rigtig fin til ham og "Fed 70´er stil" -

Nu skal der vist lavet en trøje med lange ærmer og Sjove Riller all-over

lørdag den 12. september 2015

Sjove riller 2 + 2

Sjove Riller var sjov og hurtig at strikke - det tog næsten længere tid at lave opskriften.


Den er strikket topdown. Bærestykket er strikket frem og tilbage og udelukkende i retmasker.



”2 + 2” hentyder til mønsteret på bærestykket, idet der strikkes 2 pinde fra retsiden, før der vendes,  dernæst strikkes to retpinde fra vrangsiden. Dette giver en elastisk og reliefagtig effekt.
Måske kan du her se, at det er anderledes end almindelig retstrik.
 
En god basisopskrift. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig den med lange ærmer eller et par udtagninger i siderne til A-facon, og vupti, man har en fin lille kjole.

Der er kun strikket et knaphul – de øvrige knapper er til pynt og lukning. Efter bærestykket strikkes rundt.
Garn: Jeg har brugt Blackhill Cottonwool fra garnudsalg.dk

Mon ikke der skal strikkes en del i uld også.

Der er brugt ca. 50 gr til den mindste og ca. 100 gr til den største.

Strikkefasthed: 22 m x 30 p på 4 = 10 x 10 cm efter at arbejdet er vasket.

Størrelse: ca. ½ år – ca. 6 - 7 år. Overvidden er fra ca. 48 – 63 cm
 
 
 
Bundfarven blå er mørkere i virkeligheden.
Her er det godnat tid. Sov godt

Opdate søndag morgen: Opskriften kan nu findes her

fredag den 11. september 2015

Jeg må lige have luft....


Jeg har faktisk aldrig strikket andet end strømper i strømpegarn. Men da jeg i sommerferien i al hast skulle med toget til København, greb jeg en opskrift, pinde nr 3 og garn, der ikke var på cone

Mayflower 1. Class - ganske vist kun 75 % uld og 25 % polyamid (nylon). Det sidste naturligvis for, at det skal være slidstærkt til strømper.

Jeg købte det i sin tid, fordi det var blødt, og jeg kunne lide farven. Måske gav jeg på tilbud 15 kr pr nøgle. Jeg brugte godt og vel to. Det er str 1/2 år. Efter vask er den endnu blødere.

I en strikkegruppe på Facebook, hvor rilletrøjen var lagt op til inspiration, var der en, der spurgte, om jeg ville sælge. Ok, tænkte jeg 150 kr + porto. Da hun hørte, at det var strømpegarn, var hun ikke interesseret, da hun havde fået at vide, at man skal holde sig langt væk fra strømpegarn.

Hm... hvorfor nu det?

Jeg tænker fødder, skal da have det behageligt - strømper sidder direkte på huden. Slidstyrken gør vel egentlig, at den holder sig pæn, så den kan gå i arv. Ja, jeg kender ikke svaret, hvorfor man skal holde sig langt væk fra strømpegarn - og det vidste hun heller ikke - bare noget, hun havde hørt.

Fair nok.

Men er der noget om snakken?

Det jeg så lige skal have luft for, var, at jeg så efterfølgende blev spurgt, om jeg var interesseret i at strikke en rilletrøje i str 2 mdr i "rigtig" garn til 100 kr. incl. forsendelse.

Ikke fair nok!

Jeg svarede blot, at jeg havde sjovere ting at tage mig til. I øvrigt strikker jeg ikke på bestilling.

Jeg strikker meget og gerne efter andres skønne opskrifter - lige det, der falder mig ind - om nogen så vil købe det eller have det  - må vise sig.

Lige nu er jeg optaget af selv at kreere opskrifter, hvilket også er sjovt - det giver et lille tilskud til nyt garn. Der laves mange teststrik, så lageret af dejligt strik vokser.

Der er mange velgørende formål, der kan få, når lageret bliver for stort. I Kræftens Bekæmpelse har vi hvert år julemarked med tombola - så hellere give det væk, end at få undervurderet sit håndarbejde.

Jeg strikker nok ikke i strømpegarn igen - andet end til strømper - men hvad tænker du?

Mit favoritgarn til børn for tiden er: Blackhill Cottonwool.


Sådan er der så meget - nu fik jeg pustet ud.

God weekend

lørdag den 5. september 2015

Rilletrøje - sammensyning af retstrik

Lørdag morgener er en skøn ting

Tidligt op, morgenhår, nattøj, kaffe og strikketøj - det dur

Jeg holder lige pause på trøjen til Rumpenissens mor - da hun lige skal prøve den, inden jeg strikker videre.

Farven, hun har valgt hedder Skifer - den kan jeg rigtig godt lide



I aftes faldt jeg i en film med Tom Hanks og Julia Roberts, så blev ærmerne på Rilletrøjen strikket færdig.

Rilletrøjen begyndte jeg på, da jeg skulle med tog frem og tilbage til København, samt ventetiden på hospitalet. Der var også gang i min 2i1 - Happy Stripes


Rilletrøjen af Lene Holme Samsøe har mange strikket og det er også min anden. Den er sød og enkel.

Denne gang strikket i noget garn, jeg ville have brugt til strømper, så det er stærkt. 110 gram har jeg brugt til str ½ år.

75% superwash uld og 25 % nylon. Maskinvask på 40 gr.

Strikkefastheden på p 3 passer perfekt til opskriften



Retstrikning kan sys så fint sammen - se blot her:

   



I opskriften anbefaler hun en kant foran - men den kan undværes, skriver hun.

Det synes jeg nu ikke. Et flot finish er et must - så vidt det lader sig gøre.

Se blot forskellen på afslutningen til venstre i billedet. Sammensyningen af ærmet til højre øverst.

De to sider af ærmet fletter sig ind i hinanden

 
 
Og endelig kræves også, at knapperne vælges omhyggeligt. Det er sjovt.
 
I starten faldt valget på dem med blomsterne - til at live op på den grå farve.
 
Men en dreng kan måske også bruge trøjen, selvom jeg umiddelbart forbandt snoningen med en pige.
 
For øvrigt snoningen, som jeg har brugt til manchetter og bort i Rumpenissen.
 
Valget endte med de grå knapper, da det klassiske og enkle falder i min smag - så må der farver på blusen indenunder
 
Så var den til en side
 
God weekend derude ... gid solen må vinde frem over regnen
 
 


tirsdag den 1. september 2015

Rumpenisse ... hvaffer det for?

Smilla 10 mdr
Oprindeligt er udtrykket fra bogen Ronja Røverdatter af Astrid Lindgren. Ronja møder de små væsener, der bor under jorden og hele tiden siger: Hvaffor det for, hvaffor det for?


Min lille Rumpenisse er hende her, som nu er startet i 1. klasse.

Kælenavnet hænger stadig ved, dog bruges det knap så meget, som da hun var lille - nu er hun jo en stor pige på 7

Hun følger interesseret med i, hvad jeg strikker og synes, at det er sjovt at det får navne. Nu fik jeg jo lavet en "Ditlev", så skal der vel også være en "Smilla"

Det er der nu kommet en "Rumpenisse" ud af.

Lang og tynd er hun - og passer overvidde med en på 4.

Hun hoppede i en af mine nyligt strikkede trøjer, men måtte jo desværre erkende, at den var lige kort nok.

Det var her vi kom til at snakke navne til trøjer.

Trøjen er længere bagpå - så rumpen kan holdes varm - og så huskede jeg hende på mit kælenavn til hende. Det navn kan hun godt lide.

"Så skal jeg have en rød til jul, der er stor nok", kommenterede hun.

Det skal hun selvfølgelig have - og den er klar.




Jeg har genbrugt blonden fra Marshmellows - med en lille udvidelse af et hulsnoningsmønster.
Enklere og lettere bliver det ikke at strikke en blonde med så god effekt.
Tanken var at lave en trøje med høj nakke uden vendestrik.



 Manchetten skulle også være lidt fin, nu hvor det måske skulle være en juletrøje :)

Og endelig fik jeg alligevel lyst til at eksperimentere med vendestrik - jeg har før brugt metoden "wrap and turn"(engelske udtryk), når jeg har strikket efter engelske opskrifter. Her pakkes masken ind, før man vender. Men en dag på FB, så var Anette Appel lige på, så i en lang tråd, fik jeg styr på german short rows - så de blev brugt nederst på ryggen.



 Nu behøves vel ingen opskrift? Ok - den er nu på ravelry

Nu kan julen bare komme an - og Rumpenissen skal have sin røde julebluse

Nu er jeg i gang med en til Rumpenissens mor i fv Skifer.

Rumpenissen er strikket i Blackhill Cottonwool - på pind 4

Hvaffer det for?