Udvalgt indlæg

Hvad er kjolens navn ....Kjunika1 ....24....

Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

onsdag den 21. februar 2018

Mor Aase Bølgen

Jeg har lagt mærke til, at der er en Mor Aase Bølge

nogle er tilhængere - andre absolut ikke

Men når jungletrommerne lyder, at nu er der igen tilbud på garnet

i Rema 1000, ja, så er det hurtigt revet væk.

Fordomme kan man jo altid have - indtil man prøver det

for mig var det ok at strikke med - og meget blødere efter en uldvask i maskinen

Men det er jo også utroligt billigt 40 kr for sådan en lun og slidstærk trøje

Så kan alle være med

Jeg har nu givet det endnu en chance og lovet at lave en opskrift til garnet.

som naturligvis også kan strikkes i højlandsuld eller cottonwool dobbelt, hvis det er det foretrukne

Bølgen - en raglantrøje - meget enkel

Strikkefasthed 16 m på p 4.5 mm

Overvidde i 5 størrelser 65, 70, 75, 80 og 85 cm - svarende til 2- 3 år op til 12- 14 år

Den er naturligvis strikket oppefra og ned - ud i et. Kun ender at hæfte, når den er strikket færdig.

Modelfoto er str. 6 år




Opskriften kan fås på ravelry.com - søg "Bølgen" eller på min nye hjemmeside

www.ellenlarsendesign.dk


mandag den 19. februar 2018

Mor Aase garn og Give Away

For længe siden skrev en sød strikkedame til mig og spurgte om jeg kendte Mor Aase garn

Jeg har ofte set det i Rema 1000, men også hørt at det skulle være stift at strikke af

I sidste uge var det igen på tilbud - og hun mindede mig om, at det nok ville blive revet væk. 
Jeg besluttede mig for at give det en chance

Der blev lavet adskillede strikkeprøver, som blev vasket. Det lovede godt.
De blev blødere efter vask og holdt strikkefastheden
Jeg valgte den på 16 m p 4.5 mm

Det kom der denne lille "Snefnug" ud af. Prismæssigt må jeg sige: "Her kan alle være med."

Str 2 år. Forbrug knap 3 ngl og 20 gram af den lyse = ca 40 kr

40 kr for en lille varm trøje. 

Garnet var for mig fint at strikke med. Ikke det jeg havde frygtet i hårdhed. Jeg har prøvet noget, der var mere rustikt 

Trøjen blev blød og dejlig efter uldvask i maskinen. 
Den vil være god som en udetrøje over en langærmet T-shirt
Slidstærk også. 80% uld og 20 % nylon. Det er jo et strømpegarn



Positiv oplevelse. 

Det vil være oplagt at strikke fx. "Udienfart" eller "Stikirend" i Mor Aase garn

Give Away: "Snefnug" str ca. 2 år kan du få med ved køb af en opskrift her, du skal blot 

bede om den eller få den som medlem af min strikkegruppe, hvor den ligger i 

"filer".



søndag den 11. februar 2018

Invitation til åbningstilbud


Det vil glæde mig, hvis du vil besøge min nye hjemmeside - og gerne fortælle om den til andre ved at linke til den

Respons modtages også gerne

Du finder den her

http://ellenlarsendesign.dk



fredag den 9. februar 2018

Jeg har været utro.....

Ja, altså jeg har fundet en anden

faktisk er det min yngste datters skyld

for 3 år siden, da jeg gik på efterløn, syntes hun, at jeg skulle have nye udfordringer, så i fødselsdagsgave fik jeg et domæne og en wordpress side, som jeg kunne boltre mig på.

Det bed ikke rigtig på.

Nu er jeg så blevet folkepensionist, så nu var det vist på tide hat tage udfordringen op.

Så de sidste 3 uger har jeg netdatet i timevis hver dag med Greg - ja det hed ham, der med sin bløde, forførende stemme i mine ører gennem høretelefonerne sat i min Ipad, guidede mig, så jeg imens kunne gøre det, han sagde og viste, på min Mac.

Han fortalte og viste på youtube, hvordan jeg skulle gøre - så prøvede jeg. Det tog lang tid. Han kunne fortælle og vise det på knap 3 timer - men jeg har brugt 5-6 timer hver dag i 3 uger.

I dag har jeg haft helt ondt i maven af bare spænding. Vildt at skulle præsentere "den anden"!

Det er nu gjort i min strikkegruppe på Facebook, og de har taget godt imod den og givet god respons.

Inden jeg præsenterer den her, så skal I lige se mit sidste projekt, som jeg har kaldt Stressaf

Det har været så dejlig en trøje at strikke. På intet tidspunkt kedelig - der sker noget på hver omgang.

Det kræver koncentration og fordybelse hver gang de 28 m foran skal strikkes.

Det satte mig i en dejlig afslappende og rolig tilstand, hvor tanker blot passerer - de får ikke fat.


Den er selvfølgelig strikket oppefra og ned - det krævede en del udregninger at få ribben til at matche raglansømmen og fortsætte op i ribben foran på alle størrelser.

Opskriften Stressaf er lavet i færdig overvidde til 82 - 135 cm. Trøjen har en strikkefasthed på 19 m - jeg har brugt p 4.5.

Den er strikket i Blackhill højlandsuld fv. rullesten sammen med alpaka i fv flødeskum.



Den har forhøjet nakke lavet som vendestrik i nakken

Den kan laves med en lille ribkant


Sidespring - men det er én af årsagerne til mit utroskab. Jeg må indrømme, at Facebook kan gøre mig stresset eller i hvertfald påvirker den mig på en negativ måde. Jeg ved ikke, om det er noget du kender?

Så jeg har holdt en lang pause fra de sociale medier, mens jeg har strikket Stressaf og arbejdet på at opbygge mit nye bekendtskab. Kun en enkelt gang om dagen har jeg kigget ind til mine sider, for at se, om nogen havde brug for strikkehjælp til en opskrift.

Det har været tidskrævende - men sjovt at lære at lave en hjemmeside. Jeg tror, jeg måske har haft det på samme måde, som når en mand skal læse en strikkeopskrift - noget værre volapyk

Har du lyst til at se, hvad jeg har brugt den sidste måned på, så er det lige her: http://ellenlarsendesign.dk

Du skal være velkommen til at surfe rundt.

Tak fordi du læste med her i dag

Eller en lidt højere rib









tirsdag den 9. januar 2018

Tilbageblik ....

Der blev strikket en del julegaver i form af sokker, huer og pulsvarmere i december, som af gode grunde ikke kunne vises

Traditionen tro, blev der lavet pakkekalendere - (her skal man tænke sig grundigt om, før man indfører den tradition) - men hyggeligt er det nu, når det er lykkes at finde 24 drenge- og pigepakker.
Børnebørnene er nu 5 og 9 år, og Nissen er endnu ikke afsløret. Forældrene glæder sig hele december over, at børnene selv springer ud af sengen om morgenen for at tømme julesokken for indhold.


Pakke 24 indeholdt disse hjemmefiltede futter. Vi skulle holde juleaften i sommerhuset, så godt med lunt til fødderne


Selv om jeg har lavet mine "LueforLiv" opskrifter og også strikkede nogle af disse til gaver, så kan det også være sjovt at prøve andre modeller. Så jeg fandt garnudsalgs "Tue", som jeg strikkede til mine 3 døtre i hver sin farve og med en lille pelskvast.


På en blog (Lone Groves) fandt jeg en opskrift på pulsvarmere. Jeg ændrede masketallet og antallet ved tommel, da vi har små hænder i min familie. Jeg elsker at strikke disse. Sjovt med farveskift hveranden maske, hvilket også gør dem lune.


Jeg synes de har en smuk kile - de strikkes i strømpegarn p 3, så de er nemme at vaske. Her et par i lilla og lime - som viste sig at blive en ret flot kombination.



2 par i henholdsvis sort og grå blev strikket - denne gang ville jeg lige afprøve hvor stor betydning, det har, om den ene eller anden farve er dominant.

Jeg fik også strikket 3 par af de ordinære tykke ragg-sokker til kærkomne gaver.



Svigersønnen havde også ønskes sig lidt tyndere, så her fandt jeg en ny opskrift, jeg ikke havde prøvet før og garn med stræk (stretchy) - det skal helt sikkert prøves igen

Hælen hedder "afterthought - hæl" og strikkes til sidst. Den hæl var noget nemmere end den jeg plejer. Først strikkes et langt rør, tåen lukkes med maskesting og hælen fandt jeg hjælp til på youtube





Hvor er det hyggeligt i december at strikke små gave projekter - en hjemmekomponeret halsvarmer blev også lavet til datteren, der dagligt skal lufte hund, så er det rart med noget, der lige kan tages overhovedet og som matcher huen. Hendes blev strikket i kombination uld og mohair.

Her efter jul fik jeg lavet til mig selv og det passer til min nye sorte vinterfrakke ;)


Der blev bagt vanillekranse ikke mindre end 3 gange - måske fordi det var den eneste småkage jeg bagte

Kirkegården blev besøgt - for der er altid nogen, der savnes, når det er jul. Så er det godt at have et sted at tænde lys og mindes


Et tilbageblik kan også være de ting, jeg lavede opskrifter til i 2017



Jeg fik udgivet den kjole, som jeg længe har arbejdet på og som blev til en Kjunika - det greb lidt om sig med de Kjunikaer i forskellige strikkefastheder

Endnu en julegave "KludderMikkel" blev der også lavet opskrift til - meget nem at strikke.

Så blev bloggen vist opdateret mht. strik

Jeg nyder hverdagen der nu er tilbage igen efter julemåneden. Jeg holder mit strikkeløfte - nemlig at løfte bagdelen - og ud at gå eller løbe hver dag. Vi har haft skønne solskinsdage trods frost - så det har været dejlige og smukke gåture. Jeg længes efter lyset, så når det endelig viser sig, må jeg ud i det.

Og nu har jeg meldt mig til svømning for nybegyndere og vandforskrækkede - hvis jeg skal lære at svømme i dette liv, må det være på tide.

Jeg tror det er godt at blive kastet ud på dybt vand en gang imellem, men så vil det jo være rart at kunne svømme, ikke?